Annonce

tirsdag den 22. maj 2018

Smukke blomster

Det er blevet hverdag - tirsdag, og pinsen ligger allerede som noget, der var. Og så dog ikke helt. For Helligåndens komme betyder jo netop nutid. Og derfor lyser og smiler naturen og alt omkring os til os på en ganske særlig måde. Fyldt af ånd - kan vi måske sige. I hvert fald hvis vi selv indstiller os på det. Lader tro, håb og kærlighed være som lys på vores sti.


Pinsen bød på blomster i mange sammenhænge. Alterbuketten her fra Kauslunde kirke. Så fin og enkel og med syrener plukket på kirkegården. Uden at vide det, havde graveren med det valg, ramt en linje fra min prædiken. Citatet er desværre ikke mit, men jeg lånte det :-) Det siger noget om, at Helligånden gør levende:
"..., at det er ånden, der gør kirken til et levende fællesskab og ikke et museum. Vi kan gøre mange ting selv, men at få syrenerne til at springe ud eller fællesskabet til at leve eller kærligheden til at blusse, kan kun ånden."


I går - 2. pinsedag - var der traditionen tro en udendørs fælles gudstjeneste for kirkerne her omkring. En festlig og fin måde at holde gudstjeneste på - og vi var velsignet af dejligt vejr. I år var det Strib kirke, der stod for at arrangere gudstjenesten. Alterpynten var ret så overdådig, men stod godt fast i østenvinden.


Syrenerne blomstrer smukt alle vegne, og dufter dejligt. Sydfyn især, er kendt for deres syrenhegn. En flot måde at lave skel på. Ved sommerhuset er der også syrener - dejligt.
Og a propos sommerhus - så begynder anlægsgartneren i dag at ordne grunden ved huset. Det skal være græsplæne med nogle trædesten - så det er ikke så avanceret. Men det bliver dejligt at få jorden jævnet rigtigt ud og få fjernet de sidste rester af træstubbe.

På endnu en smuk dag.
Jette

lørdag den 19. maj 2018

Glædelig pinse

Så er vi nået til kirkeårets sidste store højtid - pinsen. Denne lidt oversete og uhåndterlige højtid.

"Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes." (Den danske Salmebog 291,4)


Pinse er liv, det er grøde, det er nyudsprungne bøgeblade og gule raspmarker. Det er et vindpust og et vingeslag. Det er noget, vi kan fornemme og ane, men næppe se - Helligånden. Guds ånd.

Som er nutid, og som puster liv i gamle ord. Til tro. Til håb. Til kærlighed.

Glædelig pinse.
Jette

fredag den 18. maj 2018

Et brød til tid på terrassen

Lyder det kryptisk ? :-) Det er det såmænd ikke. Jeg faldt forleden over et spændende brød, som jeg tænkte ville passe perfekt til at spise på terrassen, mens man venter på at grillen bliver klar. Det passede nu også meget godt til frokost. - Jeg havde taget det med ned til graverne i går, da vi spiste frokost sammen.

Brødet minder om pizza, der er stablet og bagt i en form. Med modsat en pizza, så er brødet her blødt og svampet. Opskriften findes her.
Her kommer et par kommentarer og min udgave.


Skønt brød til tid på terrassen (4 pers.)

Pizzadej af 1½ dl. vand

100 gr. revet ost (hvad køleskabet gemte)
2 spsk. creme fraiche
2 tsk. krydderier (oregano, rosmarin, røget paprika og lidt chili)
Salt og peber

Rul den hævede dej ud i en rektangel, smør creme fraiche på og drys osten ud ud og top med krydderier. Skær pladen i 4 lange strimler, som stables oven på hinanden. Skær strimlen i 6 dele og sæt dem på højkant i en slip-let form (ca. 1½ l). Efterhæver 30 minutter og bages ca. 20 minutter ved 200 grader.


Og så har du et meget velduftende brød. Der kan brydes af eller skæres i skiver.


Eller i stave - med et glas køligt hvidvin på terrassen, det fungerer også fint :-)

Og så er det næsten pinse :-) God fredag.
Jette

torsdag den 17. maj 2018

En cykeltur

I går valgte jeg at cykle til et møde - lidt af nød, for jeg havde lånt bilen ud :-) Men tænkte at jeg ville prøve at notere mig, hvad jeg så undervejs på min cykeltur. Turen var 6,5 km hver vej, meget tilpas strækning, og i fint vejr uden nævneværdig vind.

Det her så jeg:


Om kort tid forventer mange ret kaotiske tilstande, når den gamle Lillebæltsbro lukker på grund af reperation. Al trafik skal i stedet over den ny bro, hvor der i forvejen kører ret mange biler over hver dag.

Her købte jeg for år tilbage mine høns. Men siden bryllupsgaven med silkehøns har jeg næsten været selvforsynende med høns, fik lige forstærkning, da første hold forsvandt.


Som billederne viser, så gror alting så godt i disse dage. Og i disse dage står rapsmarkerne bare flot gule :-) I baggrunden til højre kan anes pillerne af Den ny Lillebæltsbro.


Ejeren af LIP bor i mit sogn. Virksomheden har netop fejret  50 års jubilæum, og se lige hvor fint et logo kan være muret ind i muren.


Så nærmede jeg mig bestemmelsesstedet - provstikontoret. Det ligger lidt øde i et industriområde - og har i folkemunde fået tilnavnet "Det lille hus på prærien" og ser man under skiltet, er det også temmelig goldt og sparsomt med vegetation :-)


Jeg var i god tid - det er lidt svært helt at beregne cykeltiden - så jeg kørte ind for at finde Danmarks bedste romkugler. De er blevet vildt populære - og smager også dejligt.


Det er tydeligt at smage, at det er rigtig chokolade, de er dyppet i :-)


Jeg var ikke den eneste, der havde valgt at cykle i går - men der var lidt forskel på niveauet af cykler. Min er gammel og rusten, men kører egentlig ret godt. Det nyeste ved den er min cykelhjelm, i en farve der ikke er til at overse :-)

Og jeg nåede også hjem igen - tids nok til at tale med et par af mine gamle konfirmander, som skal til eksamen i kristendom og lige havde brug for lidt info om Luther og reformationen. Det er virkelig en fornøjelse, når gamle konfirmander sådan vender tilbage.

God torsdag.
Jette

onsdag den 16. maj 2018

Et stk. lille bitte kylling

Jeg ville egentlig have skrevet om en cykeltur i dag - det bliver vist først i morgen. For jeg så lige noget, der trumfede oplevelsen af at cykle en tur :-)


Se engang! Hvordan det kan lade sig gøre, ved jeg ikke. Jo jeg vidste godt, at en silkehøne har ruget de seneste tre uger - men hvordan hun så pludselig kommer ud i dag med den fineste lille kylling ved sin side. Der var flere æg, men dem var der nok ikke noget i. Men hvordan den lille fyr her har forceret kanter og høje sten, det forstår jeg ikke.


Da jeg kom ud, blev hønemor straks på vagt og begyndte at fortælle den lille, at nu skulle de ind igen :-) og den fulgte efter og masede sig op på stenene og fulgte efter, alt imens den smagte på alt, hvad den stødte på.

En har en gang sagt, at alle dyre børn er dejlige :-) og det tror jeg er rigtigt. Denne lille fætter er da i hvert fald helt bedårende. Kun til at blive meget glad af at se på :-)

God onsdag i solskin og med synet af endnu et af naturens små mirakler.
Jette