Annonce

torsdag den 10. november 2016

Æble-valnødde muffins

Luther er stadig på spil.
Jeg har netop været på et konfirmandkursus, hvor Luther igen blev præsenteret og ikke mindst blev der givet forslag til, hvordan reformationen og dens betydning kan gøres bare lidt vedkommende for konfirmander anno 2016.

Og midt under sådan et kursus dukker en ny ide op til, hvordan en Luther kage kan tage sig ud :-) Jeg tænker stadig, at æbler og nødder må være oplagte ingredienser og toppen må være en Lutherrose i marcipan.
Trine købte til brylluppet noget blå fondant, som ikke er blevet brugt - og selv om jeg ikke er meget for den søde smag - så kommer det alligevel i brug her. For det ville passe fint som et element i pynten. Det er vist noget med et standpunkt, til man tager et nyt :-)


Luther muffins (6 - 7 stk.)

1 æg
75 gr. rørsukker
½ dl. olie
75 gr. mel (udskift evt. de 25 gr. med grahamsmel)
½ tsk. kanel
½ tsk. bagepulver
1 revet æble
20-25 gr. hakkede valnødder (eller hasselnødder)

Pisk æg og sukker grundigt, tilsæt olie og pisk igen. Sigt mel og bagepulver og vend det i dejen sammen med kanel, revet æble og valnødder. Fordel dejen i 6 - 7 muffinsforme og bag kagerne ca. 25 minutter ved 175 grader. Køler af, inden de pyntes med en Lutherrose.


Min dekoration er som nævnt lavet af blå fondant og marcipan - og det fungerer udmærket. Der er stadig noget med proportionerne i dekorationen, men ellers er jeg ved at være tilfreds. Lutherrosen er sat fast på kagerne med lidt smeltet chokolade.

Jeg har en ide om, at mine konfirmander skal bage sådanne kager en gang til foråret :-) Lidt historie og god smag må være en god kombination.

God torsdag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar